Lastbiler spærrer motorvejen

Flere steder på den fynske motorvej skaber lastbiler store problemer for den øvrige trafik her torsdag morgen.

I følge DR Fyn holder en lastbil med hænger på tværs på E20-motorvejen over Fyn mellem afkørsel 57 og 58. Det er i retning mod Jylland.

Også frakørslen fra rasteplads Rønninge i retning mod Odense er spærret af en lastbil, ligesom der er en væltet transporter mellem afkørsel 51 og 50 i østgående retning.

Ved flere af frakørslerne er meldingen, at lastbilerne har svært ved at komme op ad ramperne og derfor skaber kø.

Generelt opfordres til forsigtig kørsel. Flere kommuner melder, at de har svært ved at holde små veje farbare på grund af snefygning.

På Langeland frarådes udkørsel.

Oversigt

    Oversigt