I det fynske folks tjeneste

Laura følte ikke, politiet troede på hende: Nu vil organisation efteruddanne politifolk

Organisationen Everyday Sexism Project vil efteruddanne politibetjente, så de bedre kan håndtere ofre for voldtægt. En tilfredshedsundersøgelse viser, at næsten halvdelen af voldtægtsofre er utilfredse med politiets behandling.

Laura blev udsat for i alt seks overgreb af samme person. Men da hun gik til politiet med sin historie, følte hun, at de ikke troede på hende. Organisationen Everday Sexism Project mener nu, at alle betjente skal efteruddannes, så de bedre kan håndtere voldtægtsofre. Foto: Henrik Bisgaard

Måden, de spørger på, gør bare, at andre måske ikke tør stå frem.

Laura Jeppesen, voldtægtsoffer

- Det er svært nok i forvejen at stå frem med sin historie. Så det nytter ikke noget, at politiet tvivler på, om man taler sandt eller ej.

Sådan siger Laura Jeppesen om sit møde med Fyns Politi, da hun gik til dem for at anmelde i alt seks overgreb begået af den samme person.

Men i mødet med politiet oplevede hun det, hun beskriver som mistillid, og det er hun ikke alene om.

Da Laura Jeppesen gik til politiet følte hun, at de ikke troede på hende. Foto: Henrik Bisgaard

Flere ofre som Laura Jeppesen har samme beskrivelse. Det viser en tilfredshedsundersøgelse foretaget af Rigspolitiet.

Den viser, at 47 procent af de personer, der har været udsat for voldtægt, er utilfredse med den behandling, de har fået af politiet.

Organisation: "Brug for efteruddannelse og specialviden"

Zen Donen er bestyrelsesmedlem i foreningen Everyday Sexism Project, der har til formål at bekæmpe sexisme.

Ifølge hende ønsker foreningen, at danske politibetjente bliver efteruddannet til bedre at kunne håndtere ofre for voldtægt.

Læs også Gik til politiet for at anmelde voldtægt: - Hvorfor skreg du ikke?

- Hvis man kommer ind fra gaden, kan man ikke være sikker på, at der er betjente fra enheden, der tager sig af personfarlig kriminalitet, på arbejde. Derfor bør alle betjente have uddannelse i, hvordan man håndterer den type ofre, siger Zen Donen.

Bare fordi jeg ikke havde meget tøj på, så betyder det jo ikke, at han havde lov til at gøre noget ved mig.

Laura Jeppesen, voldtægtsoffer

Ifølge hende skal efteruddannelsen gå hånd i hånd med et generelt øget fokus på området og mere specialviden om voldtægtsofre.

- Vi lever med en forestilling om, at politibetjente skal være gode til det hele, men på voldtægtsområdet kan vi se, at det ikke fungerer sådan i den virkelige verden, siger hun.

- Der er forskel på, hvordan spørgsmål stilles

Da Laura Jeppesen gik til politiet i februar 2019 og fortalte om de overgreb, hun var blevet udsat for, var det især typen af spørgsmål, der prægede hendes oplevelse.

- De spurgte ind til min påklædning og de spurgte også, hvorfor jeg ikke råbte om hjælp. Det var ikke en rar oplevelse for mig, for jeg følte ikke, at de troede på mig, siger hun.

Kan du forstå, at politiet er nødt til at spørge ind til din anmeldelse?

- Jo, det kan jeg sagtens forstå. De er nødt til at finde frem til sandheden. Men måden, de spørger på, gør bare, at andre måske ikke tør stå frem. De er nødt til at forholde sig passivt og ikke vise hvilken part, de holder med.

Læs også Politidirektør ærgrer sig over rapport: - Vi har åbenbart et problem

Især spørgsmålet om Lauras påklædning gik hende på.

Under et af overgrebene var hun iført underbukser, og det fik politiet til at spørge, om hun ikke selv var ude om, at overgrebet fandt sted, fortæller hun.

- Jeg har i mange år haft et naturligt forhold til min krop, og jeg synes ikke, der var noget galt med det. Men det var unaturligt for politiet.

Kan du forstå, at det for mange andre ikke er en naturlig påklædning?

Bare fordi jeg ikke havde meget tøj på, så betyder det jo ikke, at nogen havde lov til at gøre noget ved mig, svarer Laura Jeppesen.

Generel mistillid i befolkningen

Politiets måde at stille spørgsmål på er også et fokusområde for Zen Donen og Everyday Sexism Project.

- Selvfølgelig skal politiet stille spørgsmål, og de er også nødt til at stille uddybende spørgsmål, men der er forskel på, hvordan man stiller spørgsmålene, siger Zen Donen.

Sagen mod Lauras gerningsmand kom for retten, men undervejs havde Laura stadig en fornemmelse af, at politiet ikke troede på hendes historie.

- Jeg kender nogle af de andre ofre, og derfor mente politiet, at det hele var en sammensværgelse. Der er også andre, der tror, at det hele er en løgn, vi har fundet på, siger hun.

- Men der er også mange af ofrene, jeg ikke kender, så jeg kan slet ikke se, hvordan det skulle være en sammensværgelse.

Læs også Fynboerne er ok tilfreds med politiet: - Mere synligt politi, siger politiker

Zen Donen fra Everday Sexism Project fortæller i den forbindelse, at undersøgelser fra 2015 og 2016 viser, at der generelt er mistillid i befolkningen, når det kommer til kvinder, der anmelder voldtægt.

- Mange mener, at kvinder opdigter eller overdriver misbrug og voldtægt. Hvis politiet afspejler den almindelige befolkning, så må nogle af dem sidde med samme myter om voldtægtssager som resten af befolkningen, siger hun.

Vil tage forslag om specialenhed med i forhandlinger

Resultaterne af undersøgelsen af tilliden til politiet er et stort problem, siger Karina Lorenzen, der er retsordfører i SF.

- Når hvert andet voldtægtsoffer siger, at de ikke bliver ordentligt modtaget, eller at deres sag ikke får den opmærksomhed hos politiet, som de havde håbet på, så står vi med et alvorligt problem. Det skal vi gøre noget ved, siger hun.

Derfor er hun og flere af hendes kollegaer på Christiansborg heller ikke afvisende overfor en specialenhed, der skal varetage voldtægter.

- Vi synes, at det er helt absurd, at vi har fået en dyreværnsenhed og en enhed til lastbilkontrol, før vi får en enhed, der tager sig af for eksempel voldtægt, siger Karina Lorenzen.

Læs også Vil samarbejde om at fylde lejr: - Frivillige organisationer er uundværlige

Jeppe Bruus, der er medlem af Folketingets retsudvalg for Socialdemokratiet, er enig.

- Det er helt klart, at det er et af de områder, vi har meget stort fokus på. Tallene vidner om, at der er et stort problem, som vi skal gøre noget ved, siger han.

Det samme er Pernille Bendixen, der er medlem af retsudvalget for Dansk Folkeparti.

- Jeg synes, at det er en glimrende idé, og det er helt sikkert noget, vi vil tage med til forhandlingerne, når vi en gang åbner op, siger hun.

De tre politikere får lejlighed til at gå videre med forslaget i forbindelse med efterårets politiforhandlinger.