Laveste antal selvmord nogensinde

Selvom antallet af selvmord er rekordlavt, så bliver pårørende fortsat mødt med en mur af tavshed og tabuer. En konference i Odense sætte tirsdag fokus på hjælp til pårørende.

Hver år begår mere end 65 fynboer selvmord, og ti gange så mange personer forsøger at tage deres eget liv. Men selvom tallet har været faldende siden 1980?erne, så står mange familie og venner stadig tilbage med skyldfølelse, sorg og mange ubesvarede spørgsmål, når en pårørende begår selvmord.

- Det er meget svært for familierne at tale om det, hvis en pårørende har forsøgt eller begået selvmord. Familierne bliver set på, som om der er noget galt med dem, og de bliver ofte mødt af modstand fra deres omgivelser, fortæller Elene Fleischer, der er formand, NEFOS(Netværket for selvmordsramte) i Odense.

I dag er det WHOs verdensdag for selvmordsforebyggelse, og i Odense var 140 forskere, pårørende og frvillige samlet til konference på SDU for at drøfte, hvordan man forebygge selvmord og bedre kan støtte efterladte og pårørende.

- Vi er blevet meget bedre til at lytte til mennesker, der udtrykke ønske om at dø. Men vi skal blive ved med at have fokus på forskning for at få tallet endnu længere ned, og vi skal tage det meget alvorligt og hjælpe, når nogen siger at de vil væk herfra, siger Elena Fleischer.

Tirsdag aften er der støttegudstjeneste for pårørende og efterladte i Odense Domkirke klokken 20.

Besøg Netværket for Selvmordsramte

Fakta:

Oversigt

    Oversigt