Ledere kræver lavere mindsteløn for nydanskere

Mindstelønnen for nydanskere skal sænkes for at sluses dem bedre ind på arbejdsmarkedet, og kloge hoveder fra udlandet skal lettere kunne få opholdstilladelse i Danmark. Det mener et stort flertal af de fynske ledere.

Lav arbejdsløshed

Den fynske arbejdsløshed er nede på 5,7 procent, og selvom det stadig er blandt det højeste i landet, bekymrer erhvervslivets ledere sig over, at udbuddet af kvalificeret arbejdskraft bliver mindre.
En undersøgelse lavet af Ledernes Hovedorganisation viser, at tre ud af fire ledere på Fyn ønsker, at mindstelønnen sættes ned for at få nydanskere sluset ind på arbejdsmarkedet. Og syv ud af ti ledere ønsker en green card ordning, hvor det bliver lettere for udlændinge med særlige kompetencer at få opholdstilladelse i Danmark.

Ikke social dumping

Ifølge formanden for Ledernes Hovedorganisation, Svend Askær er der trods den lave arbejdsløshed stadig nogle, der ikke får fat, og det skal løses ved at sætte mindstelønnen ned.
"Det handler ikke om social dumping, men om at give svage sociale grupper bedre mulighed for at komme ind på arbejdsmarkedet", siger han.

Oversigt

    Oversigt