Legat til Dalum-elever

Nykredits Jubilæumslegat 2007 uddelt som rejselegat til unge agrarøkonomer

Nykredits jubilæumslegat 2007 blev den 20. december uddelt i forbindelse med dimissionsfesten på Dalum Landbrugsskole.

Jubilæumslegatet blev tildelt de tre nydimmiterede agrarøkonomer fra Dalum Landbrugsskole Ole Stingsted, Jacob Jensen og Kenny Hoffmann Larsen, der i sommeren 2007 var på en 3 ugers studietur til Brasilien.
Legatet på 7000 kr. til hver blev overrakt af næstformand i Nykredits bestyrelse, gårdejer Hans Bang-Hansen.

Nykredits Jubilæumslegat er et traditionsrigt legat, der blev stiftet i 1931 og siden årligt er blevet uddelt til landmænd eller personer med tilknytning til landbruget.

Nykredit har i 2007 valgt at uddele legatet som et rejselegat til unge med tilknytning til landbruget, der har valgt at kigge ud over landet grænser og søge inspiration og ny viden i udlandet.

De tre modtagere rejste som led i deres uddannelse til agrarøkonom, tre uger til Brasilien i juni / juli 2007, hvor de blandt andet på en 4.000 km lang biltur på tæt hold kunne studere produktion af sukkerrør, majs og kaffe samt få et indtryk af landbrugets forhold i Brasilien.

Oversigt

    Oversigt