Lillebæltsbroen risikerer at styrte sammen

Civilingeniør fra Vejle Amt frygter, at den nye Lillebæltsbro kan kollapse, hvis der sker et uheld med den gasledning, der løber tæt ved broen.

-

Civilingeniør fra Vejle Amt frygter, at den nye Lillebæltsbro kan kollapse, hvis der sker et uheld med den gasledning, der løber tæt ved broen.


Derfor vil teknikere og politikere i Vejle Amt have stoppet et stort eksporteventyr. Det går ud på at sende dansk gas fra Nordsøen til Polen, og det betyder, at ledningsnettet skal udvides.


Gasudslip kan vælte broen


I forbindelse med eksportplanerne er civilingeniør Jørgen Peder Jørgensen fra Vejle Amt stødt på en gammel rapport fra 1981. Af den fremgår det, at Lillebæltsbroen kan kollapse, hvis der sker et alvorligt uheld.


\"Situationen er sikkerhedsmæssigt forværret i forhold til dengang, ikke mindst fordi alle moderne biler er udstyret med katalysatorer, som er så varme, at de kan antænde en eventuel gassky\", siger Jørgen Peder Jørgensen til Jyllands-Posten.


Teknikere og politikere i Vejle Amt ser helst, at gasledningen over Lillebælt flyttes et godt stykke mod syd.


DONG afviser risiko


DONG der benytter gasledninger siger til TV 2/FYN, at risiko-historien er blæst op.


\"Sandsynligheden for et udslip er 1 udslip pr. 50 millioner år\", siger Bo Pedersen, der er kommunikationschef ved DONG.

Oversigt

    Oversigt