Lillebæltsbroen spærret - spejlglat i Assens

Det hårde vintervejr er for alvor kommet til Fyn. Politiet har spærret Lillebæltsbroen på grund af snefald og spejlglatte veje. Flere lastbiler kan ikke køre på broen fordi det er så glat. Nogle lastbiler står også på tværs af vejen. Bilister opfordres til at køre ad den gamle Lillebæltsbro.

Politiet i Fredericia og Middelfart frarådede torsdag
eftermiddag al unødvendig udkørsel, oplyser Vejdirektoratet.

Det er sneen og isslaget, der gav glatte veje og trafikken
sneglede sig flere steder af sted. Omkring Lillebæltsbroen var
der så mange lastbiler, der var skredet ud, at det i praksis var
umuligt at komme fra Fyn til Jylland.

Køen strakte sig ud på eftermiddagen næsten helt til Odense og
trafikken måtte i stedet over den gamle Lillebæltsbro.

I Assens Politikreds melder man om veje, der er så glatte, at man skulle tro der var hældt brun sæbe på dem.

Det glatte føre var skyld i et uheld på Vedtoftevej i Glamsbjerg ved 13.30-tiden. Her kørte to biler sammen, men der skete kun materiel skade.

Oversigt

    Oversigt