Lindegaards skifte afsløret på hjemmeside

Aalesund er på sin hjemmeside allerede afsløret i at gøre Anders Lindegaards klubskifte til United officielt.

Aalesund er tilsyneladende på forkant med begivenhederne. På den norske klubs hjemmeside kan man allerede nu læse, at Anders Lindegaard skifter til den engelske klub Manchester United.

Nyheden kom frem ved at klikke på den seneste nyhed på Aalesunds hjemmeside aafk.no og ændre et enkelt ciffer i adressen, skriver DR Sporten.

Gjorde man det tidligere i dag, kunne man læse følgende:

- Lindegaard til Manchester United! AaFK og Manchester United er blevet enige om Anders Lindegaards skifte. Aftalen blev underskrevet for nylig, og dermed er en drøm gået i opfyldelse for den målrettede dansker.

- Vi ønsker Anders al mulig held og lykke i Manchester og takker ham for en strålende indsats, kunne det læses på hjemmesiden.

Aalesund har allerede nu gjort det umuligt at finde frem til artiklen, men noget tyder på, at den norske klub tror på, at skiftet er på vej til at blive en realitet.

Oversigt

    Oversigt