Lindø Værftet får milliardordre

Lindø Værftet kommer ikke til at mangle arbejde lige foreløbig. En kæmpe ordre fra rederiet A.P.Møller har fyldt arbejdsskemaet på det fynske værft, skriver Dagbladet Børsen. Men både antallet og størrelsen på skibene er en hemmelighed af konkurrencehensyn.

-

Ejer selv værftet
Lindø Værftet ejes af rederiet A.P.Møller, som med denne ordre holder dampen oppe i sit eget firma. Men ifølge Dagbladet Børsen er der ikke kun tale om at pleje sine egne. At rederiet har sit eget skibsværft er nemlig forudsætningen for hemmelighedskræmmeriet omkring ordrestørrelsen. Maersk Sealand frygter nemlig, at det primært vil være til konkurrenternes fordel, hvis de kendte de nøjagtige specifikationer på rederiets flåde.

Tre til fem containerskibe
Dagbladet Børsen vurderer dog, at ordren ikke er mindre end de foregående års ordrer. Det betyder, at der højst sandsynligt er tale om tre til fem skibe. Samtidig har Maersk Sealand i de seneste år bygget større og større containerskibe for at nedbringe omkostningerne pr. fragtcontainer. Lindø Værftet leverer i forvejen 11 skibe til Maersk Sealand i løbet af 2001 og 2002.

Oversigt

    Oversigt