Lions-pris på 500.000 kroner til fynsk projekt for astmabørn

Projektet Luftballonen, der hjælper børn med astma, har fået den største enkeltpris nogensinde fra Lions Club i Danmark. Projektet drives af Ole Møller Hansen fra Odense, der den 4. juni skal modtage prisen på den halve million.

-

Projekt Luftballonen afholder sommerkurser for børn med astma, der holdes i såkaldte frilufts-teltlejre. Hidtil har kurserne været afholdt i Holland i samarbejde med organisationer i landet, men fremover skal de holdes i Danmark.

Alder en hindring
Det har nemlig indtil nu kun været børn i 12 til 15-årsalderen der har kunnet deltage i lejrene, fordi man skal være af en vis alder for at kunne rejse langt væk hjemmefra. Med kurserne i Danmark får 30 børn mellem 10 og 14 år nu mulighed for at deltage i astma-lejren.

Pengene skal blandt andet bruges til at købe telte, inventar, bestik og madrasser med husstøvmide-overtræk.

Oversigt

    Oversigt