Listeria: Fynsk rullepølse ryger tilbage

Har du købt rullepølse i Haarby eller Faaborg, så tjek producenten.

Nr. Søby Kød Engros A/S i Årslev må kalde en røget rullepølse tilbage. Det sker efter der er påvist listeria i pølsen.

Rullepølsen er vacuumpakket og er solgt i SuperBrugsen på  Mellemgade i Faaborg og hos 
Delicante på Akkerupvej 1 i Haarby.

Rullepølsen er mærket med følgende: Produceret: 17-02-2017, Mindst holdbar til: 18-05-2017

Forbrugerne rådes til at levere varen tilbage til det sted, hvor den er købt eller til at kassere den.
 
Risikoen ved at spise pølsen er en infektion med listeriabakterier. 
Her er symptomerne blandt andet influenzalignende symptomer, feber, hovedpine og eventuelt mavetarm-problemer. 

I sjældne tilfælde kan listeria forårsage meningitis og blodforgiftning.

Oversigt

    Oversigt