-
En 21-årig litauer, der i november flygtede fra arresten i Assens, er nu tilbage i byen igen. Han blev tirsdag overført fra Polen og skal onsdag morgen fremstilles i retten i Faaborg.
Han er mistænkt for at have været med til at forfalske amerikanske dollars, som han indløste i banker i blandt andet Assens.
Den 21-årige var en af to flugtfanger, der stak af fra arresten i Assens fredag den 15. november. Inden havde de to arrestanter brugt en jernstang fra en hylde til at bøje en armering i en yderdør og knust et panserglas nederst i døren.