Livredder-patrulje vil redde liv på Fyn

De ligner noget fra tv-serien Baywatch, når de løber hen af stranden i badetøj med deres redningsudstyr under armen. Livredderne fra Tryg-fonden er nu ikke med i en tv-serie. De er den rigtige vare. Den vare som kan redde menneskeliv, og som nu vil lære fynboerne at passe på i vandet.

-

De ligner noget fra tv-serien Baywatch, når de løber hen af stranden i badetøj med deres redningsudstyr under armen.
Livredderne fra Tryg-fonden er nu ikke med i en tv-serie. De er den rigtige vare. Den vare som kan redde menneskeliv, og som nu vil lære fynboerne at passe på i vandet.

Først i juli kan de fynske børn og voksne møde Tryg-Fondens Livredder-Patruljer på de danske badestrande. Sammen med kystlivredderne i de rød- og hvidstribede livreddertårne skal de skabe øget tryghed på landets strande. Det fortæller Tryg-Fonden i dag i en pressemeddelelse.

Livredderne kommer fra Dansk Svømmeunion. I år rejser de rundt i Danmark for ottende år i træk.

 Hele sommeren kører to LivredderPatruljer rundt i sommerlandet i deres rød-hvide firehjulstrækkere. Den ene patrulje besøger landets badestrande, den anden besøger bl.a. fodboldskoler og feriekolonier. Begge patruljer medbringer udstyr til at håndtere de livstruende situationer, der kan opstå ved havet. Eksempelvis en speedbåd, hjertestartere, førstehjælpskuffert og radioer.  

- Det skal være sjovt at være på stranden og lege med vand. Men det kræver, at man ved, hvordan man skal omgås det uforudsigelige hav. Den, der er forberedt, har et forspring, siger Trine Heidemann, kommunikationschef i TrygFonden.  

Fynboerne kan møde LivredderPatruljen på:  
Erikshalestrand, fredag den 1. juli, kl. 11.00
Vesterstrand, fredag den 1. juli, kl. 15.00
Middelfart Marina, lørdag den 2. juli, kl. 11.00
Strib Nordstrand, lørdag den 2. juli, kl. 14.00
Kerteminde Nord- og Sydstrand, søndag den 3. juli, kl. 11.00
Og Fyns Badestrand, søndag den 3. juli, kl. 15.00    

 

Oversigt

    Oversigt