Livsværket endt i retten: Eskelund-familien har politianmeldt Nordea

De såkaldte renteswaps er omdrejningspunktet for et søgsmål og en politianmeldelse fra familien Lerche Simonsen, der engang ejede Fyns største svinebrug, oplyser medie.

I februar 2020 blev Fyns største svinebrug, Eskelund på Vestfyn sat til salg.

Det skete efter år med økonomiske problemer, men også med udsigten til stigende svinepriser.

Bag kulissen har virkeligheden dog set anderledes ud.

Det oplyser dagbladet Børsen fredag.

Læs her (kræver abonnement)

Ifølge Børsen har tredje generation af familien Eskelund stævnet Nordea for 50,2 millioner kroner i erstatning for den lukning af flere renteswap, som banken gennemførte i 2020.

Derudover har familien politianmeldt Nordea med beskyldninger om mandatsvig og for at have påført familien et tab på over 90 millioner kroner, oplyser finansmediet.

- Nordea har stjålet vores formue. Renteswappen gjorde, at økonomien blev ødelagt totalt i virksomheden, og deres måde at opgøre det skyldige beløb var helt forkert. Det blev alt andet end den sikring, Nordea havde lovet os, siger Erling Lerche-Simonsen, der er tredje generation i landbrugsfamilien, til Børsen.

Læs her om familien Eskelunds tidligere problemer med "rentesvuppen"

Om renteswaps:

Tvivl om rådgivning

Lerche-Simonsen havde været kunde i Nordea i over 25 år, da man lyttede til bankens råd om at tegne renteswaps.

Siden blev familien bevidst om, at der var andre sager, hvor man såede tvivl om, hvordan banker regner sig frem til renteswap-værdier, og derfor startede de sagen.

Sagen omhandler fem renteswap for et samlet lån på 185 mio. kr., der blev lukket i 2020.

Da swapaftalerne blev lukket, var værdien negativ, men familien og Nordea er ikke enige om de beregninger, banken har lavet for at finde frem til, hvor meget der skulle betales til banken.

Ifølge familien har banken svigtet sit ansvar for at afvikle familiens selskaber ansvarligt, da Nordea overtog kontrollen af Lerche-Simonsens aktiviteter grundet økonomiske problemer.

Nordea har i flere svar til familien afvist at have gjort noget forkert.

I et mailsvar til Børsen skriver Nordea Danmarks landbrugsdirektør Morten Riget:

“Som bank er vi bundet af tavshedspligt og kan derfor ikke kommentere på konkrete sager. Men helt overordnet søger vi altid at arbejde sammen med vores kunder om at finde de rette løsninger til lige netop deres situation.”

Oversigt

    Oversigt