Løb Fyn rundt for kræftramte børn

To friske fynboer med god kondition har i påskeugen løbet Fyn rundt til glæde for de kræftramte børn på Odense Universitetshospital. Over 40.000 kroner har de fået samlet sammen for bedriften.

-

To friske fynboer med god kondition har i påskeugen løbet Fyn rundt til glæde for de kræftramte børn på Odense Universitetshospital.

Knap 40.000 kroner har de fået samlet sammen for bedriften, der lørdag bragte dem fra Svendborg over Nyborg og Kerteminde, inden turen gik på efterhånden flade såler til Odense.
En tur på 76 kilometer.

Det gik godt og skidt
Det er løberne Tommy Kjærvang fra Korup og Ole Cramer fra Ebberup, der har valgt ikke at holde påsken hellig for i stedet at hellige sig et godt formål.

Om lørdagens etape fortæller Tommy Kjærvang:

- Jeg var flyvende de første 30 kilometer til Nyborg, hvor det var lidt skidt for Ole Cramer, men derefter var det ham, der blev frisk og begyndte at joke og sige, nu kan vi se vandet, og jeg blev lidt flad.

Der er ikke noget at sige til, at de to løbere har været flade på skift.
På fire dage har de tilbagelagt 240 kilometer, når turen er slut.

Ole Cramer måtte dog give fortabt på grund af mavekrampe ti kilometer før mål og tog bilen det sidste stykke vej til Odense Universitetshospital.

 

Oversigt

    Oversigt