Lørdag kan ramme 30 grader

Med endnu en meget varm dag på Fyn og øer er der nedtælling til regn og tordenbyger.

Det flotte og varme vejr fortsætter som bebudet lørdag.

Her kan fynboerne igen forvente masser af solskin og temperaturer, som vil ligge en smule højere end fredag, lyder meldingen fra TV 2 Vejret.

Dertil vil det blive en lørdag med svag vind.

- Vi kan komme op og ramme de 30 grader, men dagen starter med cirka 15 grader ved syvtiden. Omkring klokken 10 er vi er oppe over de 25 grader, varsler vejrvært Jens Ringgård Christiansen.

Temperaturen kan altså ende omkring 30 grader inde midt på Fyn. Opholder man sig kystnært, eller i det sydfynske øhav, vil opleve lidt lavere temperaturer og søbriser.

Det varme vejr betyder, at naturen tørrer ud og i øjeblikket melder Beredskabsstyrelsen med sit brandfareindeks om "ekstrem høj" brandfare på stort set hele Fyn og øer.

Det kan du læse mere om her

Det solrige og varme vejr fortsætter søndag. Fra mandag vil der komme regn og være risiko for tordenbyger.

(0_35) vejr-fy_VEJR_12AUG_1630_FYN_KORT.1.mxf
Foto: TV 2 Vejret

Oversigt

    Oversigt