Lørdagens coronatal: Smitten falder flere steder – men stiger gevaldigt i én kommune

De fynske incidenstal er faldet med adskillige procenter i langt de fleste kommuner. Men i én kommune går det den forkerte vej.

Smitten er faldende flere steder på Fyn.

Det viser den seneste opgørelse lørdag fra Statens Serum Institut (SSI).

Men dog går det i den forkerte retning et sted på Fyn. I Nordfyns Kommune er der en ændring på 14,2 i procent fra fredagens tal.

Hvad er incidenstal?

Nordfyns Kommune havde et incidenstal på 47,3 fredag. Det tal er på 54 lørdag. Men Nordfyns Kommune er ikke den kommune på Fyn med det højeste incidenstal.

Den titel nupper Faaborg-Midtfyn Kommune med et incidenstal på 85,5. Dog er smitten faldet i Faaborg-Midtfyn Kommune fra fredagens incidenstal på 91,3.

Incidenstallet falder eller forbliver på det samme tal i otte ud af de ti fynske kommuner. Herunder i tabellen kan du se incidenstallet for de forskellige steder:

KommuneDagens incidenstalFredagens incidenstalÆndring i procent
Odense53,464,7-17,5
Nordfyns5447,314,2
Svendborg37,837,80,0
Kerteminde37,842,1-10,2
Langeland24,124,10,0
Nyborg84,587,6-3,5
Assens53,751,34,7
Middelfart36,149-26,3
Faaborg-Midtfyn85,591,3-6,4
Ærø000,0

På landsplan dykker antallet af indlagte

Det er ikke kun i de fynske kommuner, at tallene falder.

Antallet af coronaindlagte dykker med 42 til 541. Det oplyser Statens Serum Institut lørdag.

Der er yderligere fundet 431 nye coronatilfælde det seneste døgn. Fundet er gjort på baggrund af 116.163 prøver.

Det betyder, at positivprocenten er helt nede at skrabe 0,37. Vi skal tilbage til 2. september sidste år for at finde en tilsvarende lav positivprocent. På daværende tidspunkt var den på 0,40.

Britisk variant stormer frem

Den britiske variant er konstateret hos 975 personer i Danmark. 

I uge ét blev varianten fundet i 4 procent af de analyserede positivprøver. Det steg i uge 2 til 7,4. Og i uge tre er tallet foreløbig steget til 13,4 procent af prøverne. Det tal kan stige, da der er en forsinkelse i opgørelsen.

Der er 22 nye dødsfald. Det betyder, at samlet set 2106 personer er døde med corona i Danmark.

Oversigt

    Oversigt