Lørdagens coronatal: Smitten falder over det meste af Fyn - men fordobles i én kommune

Smitten er nedadgående eller stillestående over det meste af Fyn lørdag, bortset fra på Langeland, hvor incidenstallet er fordoblet siden fredag.

Smitten med covid-19 går den rigtige vej på Fyn, hvor kun Svendborg og Langeland oplever en stigning i smitten.

På Langeland er der en fordobling i incidenstallet fra 8 fredag til 16 lørdag. Det skyldes, at der fredag kun havde været ét registret smittetilfælde i Kommunen de seneste syv dage, mens der lørdag er registreret to smittet med coronavirus i løbet af den seneste uge.

I Svendborg Kommune lå smittetallet på 73,9 fredag - det er lørdag steget til 79. Det betyder, at Svendborg Kommune indtager førstepladsen med det højeste incidenstal på Fyn.

Både Nyborg, Assens, Middelfart og Ærø oplever et stabilt incidenstal, hvor der altså hverken er fald eller stigning.

Skærmbillede 2021-04-10 kl. 14.25.40

Laveste incidens i Danmark

I Odense, Nordfyns, Kerteminde og Faaborg-Midtfyn Kommune har incidenstallet taget et dyk siden fredag. 

Mest i Kerteminde Kommune, hvor incidenstallet fredag lå på 42,1 fredag. Lørdag ligger det tal på 33,7, og det giver et fald på 20 procent.

Det generelt positive billede på Fyn gør sig også gældende for resten af Region Syddanmark.

I hele regionen ligger incidenstallet på 53,6, hvilket gør Region Syddanmark til den region i landet med laveste incidenstal. 

Skærmbillede 2021-04-10 kl. 14.26.28

Runder snart ti procent

Også med hensyn til vacciner går det godt i Region Syddanmark, som har den største andel færdigvaccinerede borgere på otte procent.

På Fyn er Ærø Kommune i top, hvor 12,72 procent af borgerne har lagt armen til begge stik, det kræves at være færdigvaccineret. 

I alt 40.406 borgere er færdigvaccineret på Fyn, hvilket giver en andel på 8,09 procent. 

Hvad er incidenstal?