Lokal vandt byggegrund i Tommerup

Tommerup har i bestræbelserne på at få flere tilflyttere til kommunen udloddet en gratis byggegrund. Mandag fandt konkurrencen så en vinder.

-

Tommerup har i bestræbelserne på at få flere tilflyttere til kommunen udloddet en gratis byggegrund. Mandag fandt konkurrencen så en vinder.

Det blev den lokale Ole Christensen, der fik sit nummer trukket op af borgmesterens hat. Han var én ud af 220, der havde svaret rigtigt på konkurrencens spørgsmål og dermed har erhvervet sig en byggegrund i sin hjemby.

Efter flere forgæves opringninger fik borgmester, Finn Brunse fat på den heldige vinder, der dog ikke har ønsket at udtale sig.

Ikke stort fremmøde

Selvom der var 220 deltagere i konkurrencen, var det kun de færreste, der var dukket op på rådhuset for at se borgmesteren trække en vinder.

\"Det vigtigste var, at der blev fundet en vinder. Det var ikke forventet, at der ville stå folk i kø for at komme ind til afsløringen,\" fortæller borgmester Finn Brunse.

 

Oversigt

    Oversigt