Lokalplan møder modstand

En lokalplan, der giver tilladelse til opførelse af et nyt kontorhus i Tarup, møder massiv modstand fra beboere og institutioner i lokalområdet.

Borgerne i Tarup protesterer mod erhvervsplan

En lokalplan, der giver tilladelse til opførelse af et nyt kontorhus i Tarup, møder massiv modstand fra beboere, institutioner og foreninger i lokalområdet.

Ejeren af Haustrups Fabrikkers gamle administrationsbygning vil gerne have lov til at bygge et nyt kontorhus ved siden af den gamle administrationsbygning. Derfor har Odense Kommune udarbejdet en lokalplan for erhvervsområdet, der giver ejeren mulighed for at opføre den nye erhvervsbygning.

Men planen har mødt voldsom modstand i lokalområdet. Den nye kontorbygning vil nemlig øge biltrafikken med 20 procent, og efter naboernes opfattelse vil den øgede trafik i området gå ud over to skoler, en rideklub og en børnehave.

Samtidig mener naboerne at byggeplanerne vil forringe et naturskønt område.

145 beboere har skrevet under på en protest mod lokalplanen. Derudover har Næsby Skole og Danmarks Naturfredningsforening gjort indsigelse mod kommunens lokalplan.

De mange indsigelser har dog ikke gjort indtryk på Miljø- og teknikforvaltningen i Odense Kommune. Embedsmændene indstiller at Miljø- og trafikudvalget godkender lokalplanen på deres møde på tirsdag.

Oversigt

    Oversigt