Løn til muslimsk kirkemedarbejder

Den muslimske medarbejder i Vollsmose Kirke kan nu blive i sit job som kulturmedarbejder. Odense Kommune besluttede tirsdag at yde det nødvendige løntilskud til stillingen. \" Denne beslutning er til uvurderlig gavn for hele sognet,\" siger en glad sognepræst, Torben Hangaard.

-

Selvom Kultur- og Socialforvaltningen havde indstillet, at politikerne gav afslag til ansøgningen om løntilskud til en muslimsk kulturmedarbejder i Vollsmose Kirke, så fandt Kultur- og Socialudvalget alligevel de resterende penge.

Midler fra integrationspuljen
Udvalget har besluttet at yde 50.000 kr. i løntilskud fra såkaldte integrationsmidler. Yderligere 50.000 kr. kommer fra Ældre- og handicapforvaltningen, og de sidste 100.000 kr. har menighedsrådet i Vollsmose besluttet at bevilge.

Dermed kan Mahar El-Badawis få sin nuværende jobtræning i kirken byttet ud med en fastansættelse pr. 1. januar 2002.

\"Jeg ligner en stor fed hankat, der netop har fået en ordentlig skål fløde. El-Badawis er uundværlig for hele sognet. Hans betydning for integrationen kan ikke overdrives. Han har nogle kontakter blandt muslimerne, som vi slet ikke har mulighed for at udnytte. Vi er meget glade  i dag, \" lyder det fra sognepræst Torben Hangaard.

Det var enigt Kultur- og Socialudvalg, der stod bag bevillingen af løntilskuddet på 50.000 kr.

Oversigt

    Oversigt