LORC lander kunde til 100 millioner kroner

LORC har indgået en 27 måneder lang kontrakt med en endnu unavngiven stor spiller i vindmøllebranchen.

Lindoe Offshore Renewables på Lindø, bedre kendt som LORC,  har sikret sig sammenhæng i etableringen af et helt nyt testcenter til 140 millioner kroner.  

Virksomheden har indgået en 27 måneder lang kontrakt med en endnu unavngiven meget stor spiller i vindmøllebranchen, oplyser direktør Torben Lorentzen.

- Det er sådan, at sådan noget investeringer skal hænge sammen med, at der er et behov for det. Derfor var det en integreret del at lande en aftale med en kunde.

Det gjorde LORC tidligt på sommeren. Hvor stor kontrakten er kommer Torben Lorentzen ikke præcist ind på, men oplyser at kontrakten er meget tæt på 100 millioner kroner værd.

Testanlægget tages i brug i slutningen af 2017 og skal blandt andet udsætte vindmøllehovedernes gearkasser, motorhuse og andre større maskinelementer for den belastning, de vil blive udsat for, når de er placeret under barske forhold i Nordsøen i årevis.

 

 

Oversigt

    Oversigt