Løsladelse i Korup-drabet

Den 44-årige mand, der har været fængslet i sagen om drabet på Laila Christensen, blev tirsdag eftermiddag løsladt. En konfrontation med vidnet, der så den 44-årige i selskab med afdøde, fik politiet til at sætte manden på fri fod.

-

Kriminalpolitiet er meget fåmælt i sagen, og vil ikke oplyse den konkrete årsag til løsladelsen. Kriminalkommissær ved Odense Politi, Per Lydiksen Larsen siger dog til TV 2 /Fyn, at den 44-årige fortsat er sigtet i drabssagen.

Den 32-årige Laila Christensen blev fundet kvalt i sin lejlighed i Korup den 6. august. En 44-årig mand blev den 15. august anholdt, efter en vidneforklaring.

Oversigt

    Oversigt