Luftens konger sættes ind: Rotter skal væk fra rastepladser

Naturens egne våben i form af tårnfalke og natugler sættes ind i kampen mod de fynske rastepladsers rottebesøg.

Det er altid bedre at bruge naturens egne våben end at bekæmpe dyr med gift. Det mener Vejdirektoratets biologer.

Derfor har Vejdirektoratet onsdag igangsat et nyt tiltag. Det er bevæbnede forstærkninger, der er tilkaldt. Tårnfalke og natugler skal hjælpe til i kampen mod rasteplasernes rottebesøg.

Store rotteproblemer på rastepladser

Vejdirektoratet har i de seneste år oplevet store problemer med rotter på visse rastepladser.

Direktoratet frygter, at skadedyrene vil komme tilbage eller brede sig. Derfor ser de sig nødsaget til at alliere sig med luftens konger. 

Vejdirektoratet opsætter onsdag redekasser foret med hø til tårnfalke og natugler i håbet om, at de bevingede forstærkninger finder dem attraktive og flytter ind. 

- Vi vil gerne have nogle ugler og tårnfalke til at flytte ind i dem. Vi satser på, at de kan tage nogle af de rotter, vi har haft problemer med på rastepladserne, fortæller Benny Hougaard Sørensen, der er entreprisestyrer hos Vejdirektoratet til TV2/Fyn.

Her opsættes rederne:

Rovfuglene er et supplement

Den sædvanlige rottebekæmpelse på rastepladserne foregår ved hjælp af giftbokse.

Og den indsats har Vejdirektoratet ikke tænkt sig at stoppe. 

- Tårnfalkene og natuglerne skal ses som et supplement til vores normale kamp mod skadedyrene, forklarer Niels Krogh Kristensen. 

Gift er skidt

Det glæder Kell Eskildsen Grønborg, der er bestyrelsesmedlem i Dansk Ornitologisk Forening, at der bliver sat ind omkring problemet på en måde, der ikke involverer gift.

- Hvis ikke vi gør et eller andet, så er der i hvert fald ingen afhjælpning af specielt gift og forgiftningsproblematikken. For hvis man forgifter en rotte, så ligger den død på vejen, også kommer der andre dyr og tager den, og så dør de også, siger Kell Eskildsen Grønborg. 

Hvis ikke vi gør et eller andet, så er der i hvert fald ingen afhjælpning af specielt gift og forgiftningsproblematikken, siger Kell Eskildsen Grønborg.

For at hjælpe rovfuglene med at jage rotterne væk bliver samtlige skraldespande på de udvalgte rastepladser udskiftet, så de bliver rottesikrede, og beplantninger, der kunne udgøre gemmesteder for rotterne, bliver fjernet. 

Indsatsen med rovfuglene udgør i første omgang et forsøg, som Vejdirektoratet vil udvide til andre rastepladser, hvis det viser sig at være en succes. Forsøgsperioden løber frem til 2019. 

 

 

Oversigt

    Oversigt