Lun Fredag i vente: Her bliver det bedst grillvejr på Fyn

Solen giver sig først til kende i den sydlige del af Fyn, men de fleste steder bliver det tørt og lunt i det fynske denne fredag.

Fyn gik rimelig fri for de voldsomme byger, der ramte resten af landet i går eftermiddag og fortsatte resten af aftenen. Ligeledes i dag ser det også ud som om, vi højst kommer til at få en lille smule nedbør drypvis frem til middag. 

Varmest bliver det omkring Odense, men de fleste steder sniger temperaturen sig op på 19 grader.
Fotograf: TV2 Vejret

Dagen starter lidt skyet med temperaturer mellem 15-17 grader. I løbet af eftermiddagen titter solen mere frem, og flere steder vil man nå op på omkring 20 grader. 

I løbet af aftenen vil de fleste skyer forsvinde, selvom det går langsommere i den østlige del af Fyn. Det giver god anledning til at finde grillen frem og byde weekenden velkommen - selvom det er vigtigt at være opmærksom på, at det er tørt mange steder på Fyn for tiden, når du tænder op for aftenmenuen. 

Oversigt

    Oversigt