Lun septemberdag: Helt op til 21 grader på Fyn

Området ved Sortehavet sørger for en varm efterårsdag på Fyn.

Fynboerne står søndag op til en lun morgen for årstiden. Vinden, der kommer fra nordøst, medbringer temperaturer på omkring 15-16 grader.

Det er normalt et koldt verdenshjørne, men de kommende to døgn kommer luften hele vejen fra Sortehavet.

Der kan være byger først på dagen, men de driver over og tillader solen at kigge frem fra hullerne i skyerne. Det betyder alt i alt en lun septemberdag, hvor temperaturen kan komme op på 20 grader og nogle steder på Sydfyn op til 21 grader.

Lun mandag i vente

Den lune luft fortsætter ind i næste uge, hvor den også mandag kan give op til 20 grader.

Derfra begyder det dog at gå nedad bakke, og de efterfølgende dage vil byde på 16-17 grader. 

Oversigt

    Oversigt