Lune snegle rykker ingen stemmer

Meget tidligt tirsdag morgen mødte tre EU-politikere op på Lindø med lune snegle og musik. Men selvom smedene med glæde spiste lokkemidlerne, så flytter det ingen krydser ved valget på søndag.

-

Meget tidligt tirsdag morgen mødte tre EU-politikere op på Lindø med lune snegle og musik. Her i den sidste fase af EU-valgkampen har politikerne nemlig opgivet valgmøderne, fordi ingen gider at komme. Derfor opsøger politikerne nu vælgerne i stedet.

- Det er vigtigt, at så mange som muligt bruger deres demokratiske ret til at stemme på søndag, fortæller Venstres spidskandidat, Karin Riis-Jørgensen.

Men selvom smedene gladeligt slugte de lune snegle, så flytter det ikke nogen krydser i den sidste ende.

- Jeg har besluttet, hvor mit kryds bliver sat, siger arbejder Claus Nørregaard.

Han bliver bakket op af sin kollega, Steen Andersen:

- Jeg tror bestemt ikke, det flytter noget. Men man bliver da lige mindet om, hvad der er gang i rent politisk.

 

 

Oversigt

    Oversigt