Lykke Dalskov med i opløbet

Den fynske rytter Annika Lykke Dalskov er med når årets handicapidrætsudøver 2012 bliver fundet tirsdag.

Annika Lykke Dalskovs seneste triumfer var to bronzemedaljer ved de paralympiske lege i London i sommer.

Blandt andet derfor er hun blandt de fem nominerede til at blive årets handicapidrætsudøver 2012.

Men ved nomineringerne er også lagt vægt på træningsindsats, indstilling og at udøverne er gode holdspillere og gode repræsentanter for handicapidrætten.

Prisen uddeles klokken 13 i tirsdag eftermiddag i idrættens hus i Brøndby.

Oversigt

    Oversigt