Lufthavnens undersøgelse har givet 330 positive henvendelser, og det ser lufthavnschef Peter Høgsberg som tegn på, at der er basis for at arrangere skirejser fra Beldringe.
Men han kan ikke nå at arrangere skirejser i 2012, og det har han skrevet ud til alle dem, der har svaret på undersøgelsen.
I brevet lover han at anstrenge sig for at der kommer fynske skirejser igang i 2013.
- Vi har allerede kontakt til flere skirejsearrangører om planerne for skiferie fra Odense Lufthavn, skriver Peter Høgsberg.