Mærsk Mc-Kinney Møller bliver æresborger

Danmarks rigeste mand og århundredes erhvervsmand får nu endnu en betegnelse: Æresborger i Svendborg.

Svendborg Byråd vil hædre skibsrederen

Danmarks rigeste mand og århundredes erhvervsmand får nu endnu en betegnelse: Æresborger i Svendborg.

Ifølge Fyns Amts Avis vil Svendborg Byråd på mandag vælge at hædre Mærsk Mc-Kinney Møller med titlen Æresborger.

Mærsk Mc-Kinney Møller er godt nok hverken født eller opvokset i Svendborg. Men han har stadig et nært forhold til Svendborg, hvor bedsteforældrenes hus Villa Anna stadig står som det gjorde da 87-årige Mærsk var barn.

Maersk Training Centre i Rantzausminde er endnu et tegn på de rødder, der stadig stikker ned i den sydfynske jord fra den Møllerske familie.

I 1936 blev digteren Johs. Jørgensen også æresborger i Svendborg. Han fik senere opkaldt en vej efter sig. Der er allerede i dag en A.P.Møllers Vej i Svendborg.

Oversigt

    Oversigt