I det fynske folks tjeneste

Maj gør sin have vild: - Hvor blev fuglene af?

Verdensnaturfonden har udpeget haver over hele landet. De skal forvandles til oaser for fugle, edderkopper og padder.

Maj Hønborg skal blandt andet bygge en stenbunke, som kan give skjul for padder og insekter. Se tv-indslag i bunden af artiklen. Foto: Marie Louise Florival Andersen

Nu skal fynske haveejere komme naturen til undsætning - og faktisk skal det foregå hjemme i deres egne haver.

For hvad sker der, hvis man lader haven gro og inviterer kryb og andre dyr ind i haven? Det forsøger Verdensnaturfonden i samarbejde med Haveselskabet at finde ud af gennem et nyt eksperiment.

En af dem, som har taget udfordringen op er Maj Hønborg i Odense. Hun har tilmeldt sine grønne fingre og sin næse for haven til projektet "Danmarks Vilde Haver".

Læs også Miljøzone: Ældre dieselbiler skal blive væk fra bymidten

- Jeg meldte mig til fordi, jeg er begyndt at stille spørgsmål med den måde at holde have på, om den her "golf"-græsplæne også gav mening for mig. Og hvorfor var det lige, at kløveren ikke måtte vokse i græsplænen.

- Så lagde jeg mærke til at bier og småfugle nød godt af det, når jeg lod mælkebøtterne stå, fortæller Maj Hønborg.

Maj Hønborgs have og 59 andre landet over er med i eksperimentet for at skabe en bedre biodiversitet.

Ti af haverne har adresse på Fyn, haverne i landets fem regioner har fået deres egne projekter.

Fakta om "Danmarks Vilde Haver"

På projektets hjemmeside skriver WWF Verdensnaturfonden og Haveselskabet, at man ud over de udvalgte 60 haver "også brug for din have".

 

Der opfordres til, at man tilmedler sig deres nyhedsbrev, hvor man løbende får tips og vejledninger til en vild have. 

 

Samtidig kan du følge med i hvad der sker i de 60 udvalgte haver og måske blive inspireret til selv at finde havehandskerne frem.

 

Læs mere på www.danmarksvildehaver.dk

Se mere

 

- Et af projekterne jeg har fået, det er at bygge en stenbunke, som padder, edderkopper, insekter kan skjule sig i, siger Maj Hønborg, og tilføjer, at hun har fået tre opgaver i alt.

Maj Hønborg bor i et nybyggerkvarter, hvor hun for fem år siden selv skulle opbygge en have helt fra bunden, så hun er vant til både de tunge og lette haveredskaber.

- Vi anlagde ligesom alle andre; plantede en hæk, anlagde en plæne og sørgede for at gøde den godt, så den blev stor og grøn.

- Men jeg kunne ikke forstå, at der ikke var nogen fugle. Hvor blev de af? Men det er jo klart. Der skulle lige etableres et dyreliv først.

Og der er en årsag til netop de manglende fugle -  de danske arter er nemlig blevet mere truede over de seneste ti år.

Men det kan det lange græs og flere gemmesteder for dyrene altså hjælpe på - og det uslåede græs er da også allerede et must hos familiens huskat. 

De 60 udvalgte haver ér også blot en lille start på et større formål, hvor alle kan være med.

- Vi kan alle gøre en forskel. Om man har en balkon og tre krukker, så kan du vælge den ene krukke og så en eng-blanding i og så se om der kommer nogen insekter, nogle sommerfugle, siger Maj Høngborg.

Læs også Følg corona-situationen: Yderligere 424 coronatilfælde det seneste døgn

02:24

Maj Hønborgs have er udvalgt til at blive vild. Video: Marie Louise Florival Andersen

Luk video