Manchester City besøger Fyn

Det kendte fodboldhold, der spiller i den engelske Premier League med Kevin Keegan som træner, kommer til Fyn for at spille mod OB på Odense Stadion tirsdag aften. De betragter Danmark som et godt sted at få kamptræning inden sæsonen starter.

-

Kampen i Odense indgår i et arrangement lavet af FC Århus. Kulminationen ventes fredag, da Manchester City spiller mod hollandske Feyenoord på Århus Stadion.

Kevin Keegan og hans tropper erklærer, at de føler sig godt tilpas i Danmark. Der er gode hold, som spiller fysisk uden at gå for vidt, hvilket passer godt til Citys spillestil. Og så er maden god.

Indtil tirsdag morgen var der solgt ca. 4500 billetter til kampen i Odense, men OB oplyser, at telefonerne har glødet hele dagen, tirsdag.

Oversigt

    Oversigt