Manchester United til Næsby

En af verdens største fodboldklubber starter nu en fodboldskole op på Fyn. Til marts kommer Manchester United Soccer Schools til Næsby.

Det er årgangene fra 1998 til 2003, der får chancen for at opleve træningsmiljøet hos den store engelske fodboldklub, når Soccer Schools kommer til Næsby sidst i marts.

Deltagerne i det 3-dages intensive træningsforløb vil blandt andet få trænet deres tekniske færdigheder og arbejde med forståelsen for de taktiske, defensive og angrebsmæssige principper i Manchester United.

- Vi er da beæret over at det der for mig er verdens største fodboldklub ser et potensiale i at bruge vores anlæg, og det giver da vores ungdomsspillere og trænere en mulighed for at hive erfaring og know-how til sig, siger formanden for Næsby Boldklub, Poul Jørgensen.

Udover træning vil deltagerne også få foredrag og lære om traditionerne i det hæderkronede fodboldklub.

Prisen for at deltage i Manchester Uniteds Soccer School er 3200 kroner, men erfaringen viser, at det ikke skræmmer spillerne.

- Billetterne til den slags fodboldsskoler plejer at blive revet lynhurtigt væk, siger Poul Jørgensen, der selv er stor fan af Manchester United.

Oversigt

    Oversigt