Mand anholdt for kolonihavebrand

En 39-årig mand er anholdt og tilbageholdt af Odense Politi i forbindelse med sagen om de mange ildspåsættelser i Haveforeningen Martinsminde.

Ni brande på et år

Vagthavende ved Odense Politi bekræfter, at en mand er anholdt og fremstillet i grundlovsforhør for lukkede døre. Efter grundlovsforhøret er manden blevet tilbageholdt i tre gange 24 timer.

I løbet af det seneste år har der været ni brande i haveforeningen. Ved den sidste brand udbrændte et marketenderi totalt, og politiets teknikere konkluderede, at branden var påsat.

Oversigt

    Oversigt