Mand fastklemt over en time

En time og ti minutter - så længe måtte en 29-årig mand fredag morgen sidde fastklemt i sin varebil før redningsmandskabet fik ham fri.

Den 29-årige mand kørte galt lidt i syv fredag morgen på Snarupvejen ved Espe på Midtfyn. 

I en venstrekurve lå der is på vejen, og bilen skred ud. Den snurrede rundt og standsede først da den smadrede ind i et træ. Bilen ramte træet ved førerdøren, og den 29-årige blev derved klemt fast.

Den 29-årige mistede bevidtheden, og det tog beredskabet over en time at få ham fri. Herefter blev han hastet til Odense Universitetshospital.

Politiet ved endnu ikke, hvor slemt manden er kommet til skade, men betegner hans situation som "meget alvorlig".

Ingen andre kom til skade ved ulykken.

Oversigt

    Oversigt