Mand indebrændt på forsorgshjem

En ældre mand indebrændte onsdag eftermiddag på forsorgshjemmet Store Dannesbo syd for Odense. Politiet formoder, at branden skyldes rygning i sengen.

-

En ældre mand indebrændte onsdag eftermiddag på forsorgshjemmet Store Dannesbo syd for Odense.

Branden opstod kort efter klokken 16 på et værelse på forsorgshjemmet. Da brandvæsnet fik slukket branden, blev der fundet en livløs mand i en seng, men beboeren var død, da brandvæsnet fik fragtet ham ud af værelset.

De pårørende er endnu ikke underrettet om ulykken, men forstanderen oplyser at der er tale om ældre syg mand.

Brandårsagen skyldes formentlig rygning i sengen.

Oversigt

    Oversigt