Mand og bil slipper for afgift

Assens Kommune er parat til at lempe på de afgifter, små enmandsvirksomheder skal betale for at aflevere affald på genbrugspladsen.

For en måned siden fortalte vi her på TV 2/FYN, hvordan små virksomheder skulle betale høje afgifter for at aflevere affald for private, som de havde arbejdet for.

Der kunne være stor forskel på afgiften alt efter typen af affald, og det kostede de små virksomheder dyrt i både tid og penge at finde ud af systemet.

Assens Kommune har nu valgt at tilgodese enmandsvirksomheder, som dem, der er medlemmer af sammenslutningen Mand og bil, når de skal aflevere affald på kommunes genbrugspladser.

Kommunen følger en vejledning fra miljøministeriet, der gør det muligt.

Oversigt

    Oversigt