Mand satte ild til sin kone

En 42-årig mand overhældte tirsdag eftermiddag sin kone med brandbar væske, hvorefter han stak ild til hende. Dramaet fandt sted i en lejlighed i Færøgade i Odense. Kvinden slap fra branden uden skader. Manden selv er indlagt med forbrændinger på sygehuset.

-

En 42-årige mand overhældte tirsdag eftermiddag sin kone og sin lejlighed med brandbar væske, hvorefter han stak ild til lejligheden. Dramaet fandt sted i en lejlighed i Færøgade i Odense. Hans kone slap fra branden uden skader. Manden selv er indlagt med forbrændinger på sygehuset.


Kl. 14.17 blev Odense Brandvæsen tilkaldt til en lejlighed i Færøgade 10, da naboerne havde observeret røg fra lejligheden.


Da brandvæsnet få minutter efter var på adressen, konstaterede de, at der var ild i lejligheden på 1. sal. Branden blev slukket på få minutter, og der skete kun mindre skader på inventaret i lejligheden.


Brandbar væske over konen


Politiet oplyser at branden skyldtes, at den mandlige beboer i lejligheden havde forsøgt at tænde ild til sin kone, mens hun lå i sin seng og sov.


Men den eneste der kom til skade ved branden, var tilsyneladende manden selv. Kvinden slap uskadt fra branden. Den 42-årige mand er nu indlagt til behandling for brandskader på Odense Universitetshospital.


Det var personlige problemer og skænderier i ægteskabet, der fik manden til at sætte ild til sengen med kvinden i.


Manden vil blive anholdt, så snart han bliver udskrevet fra Odense Universitetshospital.


 

Oversigt

    Oversigt