I det fynske folks tjeneste

Mandagsvejret begynder flot, men slår over i regn

Der er plads til at se blå himmel fra morgenstunden mandag, men det er en stakket frist.

00:33

Fynboerne får blå himmel at se mandag morgen. Video: Melissa Kjemtrup

Efter en grå søndag er der mandag morgen gode chancer for at se både sol og blå himmel. Dagen begynder med temperaturer omkring 12 grader, og en jævn vind fra sydøst. 

I takt med at solen kommer frem forsvinder weekendens skyer, og fynboerne kan se frem til at nyde godt af solen det meste af formiddagen. 

Solskinsvejret er dog en stakket frist. 

Læs også Ny fynsk skov bliver tre gange større end Sprogø

Hen på eftermiddagen kommer skyerne ifølge TV 2 Vejret tilbage, og derudover forventer man et område med regn skal passere øen i løbet af eftermiddagen og aftenen.

Temperaturen når op omkring 17 grader i løbet af dagen. 

Resten af ugen tegner sig et lignende billede, og faktisk forventer man regnvejr alle hverdage denne uge. Samtidig bliver de følgende dag nok lidt koldere end mandag, så temperaturen vil ligge omkring 12 til 14 grader.