Mange juleindbrud i boliger på Fyn

Antallet af indbrud i juledagene holder sig foreløbig på samme niveau som sidste år. På Fyn modtog politiet dog flere anmeldelse om indbrud den 24. december.

Mens de fleste fynboer samler sig om juletraditioner, er det indbrudstyvenes højtid. Rigspolitiets daglige opgørelse viser, at der fortsat er mange indbrud i fynske hjem i i juledagene.

I dagene 20. til 25. december morgen klokken 7 i år var der anmeldt 65 indbrud. Samme periode sidste år var der anmeldt 71 indbrud.

Der blev anmeldt 29 indbrud den 24. december på Fyn. Sidste år var tallet 23.

Besøger indbrudstyve på fri fod

Fyns Politi holder i år et særligt godt øje med personer, der kendt for indbrudskriminalitet. Politiet tjekker, om de er bag tremmer, eller om de er på fri fod. Hvis de er på fri fod, kan det være at politiet kommer forbi og hilser på, fortæller vicepolitiinspektør Per Lydiksen Laursen fra Fyns Politi.

- Besøget går ud på at at fortælle personen, at vi er her og vi holde øje med dig, siger Per Lydiksen Laursen.

Fyns Politi her også gennemført skærpede patruljer i områder, hvor der statistiske her være mange indbrud.

- Der har vi bedt patruljerne om at være ekstra opmærksomme og blive i nogen bestemte områder, siger Per Lydiksen Laursen.

Mandag morgen er der for hele landet indtil videre kommet i alt 459 anmeldelser om indbrud i perioden fra 20. december og til og med midnat juleaften.

- Sidste år var et år med få indbrud set i forhold til de tidligere år. Vi glæder os over, at niveauet indtil videre ser ud til at være det samme i år, siger vicepolitiinspektør Lars Mortensen fra Nationalt Efterforskningscenter i Rigspolitiet.

- Men det er en utroligt krænkende oplevelse at finde sit hjem gennemrodet af indbrudstyve. Derfor er det fortsat et område, som vil være strategisk prioriteret i alle politikredse, siger han.

 
 
Foto: Rigspolitiet
Fyns Politi holder i år et særligt godt øje med personer, der kendt for indbrudskriminalitet, fortæller vicepolitiinspektør Per Lydiksen Laursen fra Fyns Politi
Fotograf: TV 2/FYN

Politiets gode råd

Oversigt

    Oversigt