For mange kører med for lavt dæktryk

Alt for mange fynboer kører i biler med for lavt dæktryk. Det viser en kampagne, som Michelin har gennemført. Det ødelægger dækkene, bruger mere brændstof og kan være livsfarligt.

Kampagne påpeger problemet

Dæk med for lidt luft bliver slidt hurtigere end hvis dæktrykket er i orden. Samtidig øger småflade dæk belastningen af motoren og dermed forbruget af brændstof.

Meget flade dæk gør bilen svær at manøvrere og får den til at slingre, hvilket kan være direkte livsfarligt.

Derfor har dækfabrikanten Michelin lavet en kampagne for at gøre fynboerne opmærksomme på problemet.

Bla på Shell på Hjallesevej i Odense kontaktede Michelin-folk forskellige bilister og tilbød at tjekke deres dæktryk. Og det viste, at formodningen om almindelig uvidenhed eller ligegyldighed florerer.

Flere af de kontaktede bilister mente, at det var nok at lade mekanikeren tjekke dæktrykket, når bilen er til service; men det er det altså ikke.

Oversigt

    Oversigt