Mange ulykker fredag morgen

Tre gange måtte politiet i Odense rykke ud til ulykker fredag morgen. Den værste af de tre ulykker indtraf allerede klokken 6.21, hvor en gravid kvinde var involveret.

-

Tre gange måtte politiet i Odense rykke ud til ulykker fredag morgen. Den værste af de tre ulykker indtraf allerede klokken 6.21 på Assensvej, hvor en gravid kvinde var involveret.

Føreren af en BMW kom efter overhaling af en varevogn for langt ind i rabatten og blev på langs slynget tværs over vejen i modsatte kørebane. Her ramte BMWen en modkørende bil med to passagerer heriblandt den gravide kvinde. 

Kvinden er blevet indlagt på sygehuset, hvor der er konstateret bækkenbrud og en brækket arm. Det er endnu uvist, om der er opstået komplikationer med hensyn til graviditeten.

Medpassageren brækkede kravebenet, og førerne af BMWen og varevognen er også indlagt.

Mistanke om spiritus
Politiet har mistanke om, at manden, der kørte BMWen havde alkohol i blodet, og der er derfor foretaget en blodprøve.

Travl morgen
Mindre dramatisk var det da en holdende bybus fra Odense Bytrafik blev påkørt af en kvinde. Uheldet skete ved Æblehaven, og kvinden har muligvis pådraget sig et piskesmæld.

Politiet var også ude da en knallertkører blev kørt ned i Ejbygade.

 

Oversigt

    Oversigt