I det fynske folks tjeneste

Margit er klar ved hjertestop: - Jeg synes det er en smart ordning

På knap en måned har over 1.000 personer i Region Syddanmark valgt at hente hjerteløberordningens app ned på deres telefon.

00:53

- Den er nem at downloade på sin telefon, siger hjerteløber Margit Kaas. Video: Ole Holbech

1. maj blev Region Syddanmark del af Trygfondens nationale Hjerteløberordning. Siden er der registreret over 10.000 hjerteløbere i regionen.

En af dem der har meldt sig er Margit Kaas, som er anestæsisygeplejerske på OUH, og for hende er der en helt oplagt årsag til at være med.

Læs også Følg corona-situationen: Yderligere 424 coronatilfælde det seneste døgn

- Hvis et menneske falder om med hjertestop, er livreddende førstehjælp vigtig i forhold til chancen for overlevelse.

For at blive en af de mange tusinde hjerteløbere skal man downloade en app til sin smartphone.

Via appen bliver man kaldt ud, hvis der er et hjertestop nærområdet.

- Jeg synes det er en smart ordning. Den er nem at downloade på sin telefon, og den kan være med til at sikre, at hjælpen kommer rigtig hurtig frem, siger Margit Kaas.

Når appen er hentet ned på telefonen bruges de geografiske data til at finde den nærmeste hjerteløber, som så bliver alarmeret.

Når en hjerteløber er alarmeret, vil de enten løbe efter en hjertestarter, eller løbe direkte til den hjertestopramte, hvor de hjælper til, indtil det professionelle beredskab kommer frem.

Læs også Fyns fedeste ferieoplevelser: Venner og familie skal lokke turister til Fyn

- Kan du lidt førstehjælp, kan du hente en hjertestarter og har du mod på at pakke den ud, kan du redde et andet liv ved at støde patienten, så skal man tilmelde sig.

De Region Syddanmark blev en del Fondens nationale Hjerteløberordning var der tilmeldt 8.820 hjerteløbere. Siden 1. maj er tallet steget til 10.112.

På landsplan har over 87.000 personer meldt sig som hjerteløbere.

Info om Region Syddanmarks hjerteløberordning:

  • I perioden 1. maj til 15. maj har der været 31 hjertestopudkald i Region Syddanmark
  • I 25 af de 31 udkald, var der minimum en hjerteløber, der accepterede udkaldet
  • På udkald med hjerteløbere, var der i gennemsnit 5,5 hjerteløbere, der accepterede udkaldet
  • På udkald med hjerteløbere, var der mellem 1 og 14 hjerteløbere, der accepterede udkaldet

Kilde: Trygfondens nationale Hjerteløberordning