Marienlyst er nordiske mestre

Marienlysts volleyherrer er nordiske mestre efter at have vundet den afgørende kamp mod gentofte med 3-2. Det er tredje gang på fire år, at fynboerne kan kalde sig nordiske mestre.

Det var en meget tæt dyst, hvor kun et enkelt point skilte de to hold i de første tre sæt.

- I fjerde sæt kommer vi skidt fra start, og de løber fra os. Men vi går ind til 5. sæt for at vinde og fik lavet et hul på 5-1 og den føring holder vi hele sættet, siger Marienlysts træner, Kaj Jeppesen.

Kaj Jeppesen forklarer, at forskellen mellem de to hold var Marienlysts vilje til at vinde, mere end angsten for tabe.

- Det er fantastisk. Det er første gang vi har vundet over Gentofte på deres bane. Så det betyder meget. Vi har målt os mod stærke modstandere, mod nummer et og nummer to i Norge, og det bedste hold i Sverige. Så vi har vist, at vi er det bedste hold i norden, så det er et fantastisk rygstød, siger Kaj Jeppesen.

Oversigt

    Oversigt