Marokansk besøg i fynske fængsler

Fængslerne i Ringe og Nyborg får søndag besøg af to fængselschefer fra Marokko.

Fængselscheferne skal undersøge, om det er muligt at forbedre forholdene for muslimske fanger i danske fængsler.

- De skal hjælpe os med at se på forholdende for muslimske indsatte i vores fængsler, og om vi kan gøre noget for at behandle dem på en bedre og mere hensigtsmæssig måde, end vi selv kan finde på, siger William Rentzmann, direktør i Kriminalforsorgen til Jyllandsposten.

Besøget er en del af samarbejdet mellem kriminalforsorgen i Danmark og Marokko som led i det Arabiske Initiativ hvor Danmark blandt andet forsøger at støtte reformer i den arabiske verden skriver Jyllandsposten.

Oversigt

    Oversigt