Maskerede røvere truede bankfolk med koben

Danske Bank i Ørbæk blev fredag eftermiddag udsat for væbnet røveri. Tre maskerede mænd truede med koben personalet til at udlevere kassebeholdningen. Røverne flygtede i en stjålet BMW.

-

Danske Bank i Ørbæk blev fredag eftermiddag udsat for væbnet røveri. Tre maskerede mænd truede med koben personalet til at udlevere kassebeholdningen. Røverne flygtede i en stjålet BMW.

De tre maskerede mænd trængte kl. 16.15 fredag ind af bagindgangen til Danske Banks filial på Nyborgvej 2 i Ørbæk. Med et koben truede de personalet til at udlevere et ukendt kontantbeløb.

Personalet så tre maskerede mænd, men politiet vil ikke udelukke at flere deltog i røveriet. Røverne flygtede i en flødefarvet BMW 525 med nummeret VD 52 624. Bilen er stjålet i Ørbæk, og blev senere fundet i Refsvindinge, hvorfra røverne har fortsat flugten.

Oversigt

    Oversigt