Masser af druk på gymnasiet

Mange gymnasieelever drikker så meget i weekenden at de ikke får noget ud af skolen mandag. Det viser en dugfrisk undersøgelse fra Syddansk Universitet.

-

Mange gymnasieelever drikker så meget i weekenden at de ikke får noget ud af skolen mandag. Det viser en dugfrisk undersøgelse fra Syddansk Universitet.


Druk hæmmer mange elevers indlæringsevne

Hver tredje gymnasieelelev møder en eller flere gange på en måned op med tømmermænd om mandagen. Dermed lærer de mindre, men de unge synes det er helt iorden.

- Det er ikke særlig kløgtigt, det faldet jo tilbage på eleverne selv. Vi kæmper for at få en god gymnasieuddannelse, og når eleverne ikke værdsætter det, så er det naturligvis nedslående, siger Bo Libergren, formand for Fyns Amts Forebyggelses- og Sundhedsudvalg.

Det er to forskere fra Dansk Institut for Gymnasiepædagogik på Syddansk Universitet, der som de første har undersøgt gymnasieelevers brug af rusmidler. Undersøgelsen er foretaget blandt 1665 gymnasieelever og viser blandt andet:

  • 24 procent af drengene havde drukket mere end 21 genstande på 1 uge
  • 29 procent af drengene og 26 procent af pigerne havde oplevet nedsat indlæringsevne om mandagen
  • 13 procent af drengene og 8 procent af pigerne havde haft tømmermænd om fredagen.
  • 23 procent af drengene havde drukket alkohol i skoletiden
  • 80 procent går ind for en rusmiddelpolitik på skolen

- Undersøgelsen viser, at vi er nødt til at arbejde med de grundlæggende holdninger. Det handler om gensidig respekt. Når der stiller en velforberedt lærer mandag morgen, så skal eleverne være lige så veloplagte, siger Bo Libergren.

Gymnasierne har flere gange strammet op på reglerne for fravær, men det har bare betydet, at eleverne nu møder op mere eller mindre mentalt fraværende.

Oversigt

    Oversigt