Masser af tobak og jobs til Svendborg

Mac Baren har indgået produktionsaftale med den svenske tobaksgigant, Swedish Match. En række svenske pibetobaksmærker skal fremover produceres i Svendborg.

Mac Baren fordobler produktionen

Mac Baren har indgået produktionsaftale med den svenske tobaksgigant, Swedish Match. En række svenske pibetobaksmærker skal fremover produceres i Svendborg.


Mærkerne er hidtil blevet fremstillet i Malmø, men produktionen her bliver nedlagt og flytter til Svendborg pr. 1. juli 2002. Det betyder en fordobling af produktionen på Mac Baren, der regner med at ansætte omkring 30 ny medarbejdere. Virksomheden har i dag 130 ansatte. 


Der er tale om mærkerne: Borkum Riff, Greve Hamilton og Caravelle. Borkum Riff sælges i mere end 60 lande og er største importerede mærke i USA, Schweiz og Japan. Greve Hamilton har en markedsandel på 50 procent i Sverige.


Mac Baren er i forvejen en af verdens største producenter af pibetobak. Takket være specialiseringen i pibetobak har Svendborgvirksomheden øget salget de senere år, selvom salget af pibetobak generelt er faldet på verdensmarkedet.

Oversigt

    Oversigt