Masser af uheld på spejlglat motorvej

Politi, Falck og vejvæsen måtte torsdag morgen rykke ud til syv forskellige ulykker på den vestfynske motorvej. Motorvejen mellem Kildebjerg og Vissenbjerg var som en skøjtebane, og mange bilister havnede i grøften eller autoværnet.

-

Politi, Falck og vejvæsen måtte torsdag morgen rykke ud til syv forskellige ulykker på den vestfynske motorvej. Motorvejen mellem Kildebjerg og Vissenbjerg var som en skøjtebane, og mange bilister havnede i grøften eller autoværnet. Trods det glatte føre noterede politiet, at mange bilister alligevel kører omkring 130 km/t.

En kombination af vand og frost skabte et isslag på vejen, og mange bilister mistede herredømmet over deres bil og kørte ind i autoværnet eller i grøften. I alt måtte Falck og politi rykke ud til syv forskellige ulykker.

- Det er usædvanligt at der sker syv forskellige uheld på én morgen, men det sker fordi folk ikke kommer hjemmefra i god tid nok, siger udrykningsleder hos Falck, Ole Milkær.

Trods de glatte veje kører mange bilister meget stærkt på visse strækninger af motorvejen.

- Det er utroligt, at bilisterne ikke kører efter forholdene. Trods de mange ulykker, så er der mange bilister der ræser derudaf med 130 km/t, fortæller vagthavende.

Trafikken gik flere steder i stå på grund af Falcks oprydningsarbejde, men omkring kl. 10 var der igen ryddet op på strækningen.

Ingen mennesker er kommet alvorligt til skade ved de mange ulykker på motorvejen.

Oversigt

    Oversigt