Flere biler involveret i uheld på motorvejen

I alt fem-seks biler har mandag morgen været involveret i et færdselsuheld på Fynske Motorvej. Ved halvottetiden var der forlænget rejsetid på 1 time og 20 minutter.

Mandag morgen ved syvtiden kørte to biler sammen på Fynske Motorvej ved Ejby.

- Der er to biler, hvor den ene kører op bag den anden, siger vagtchef hos Fyns Politi Sten Nyland.

Efter uheldet er flere andre bilister uopmærksomme, og fire-fem biler kører ind i hinanden i forlængelse af den første del af uheldet, fortæller vagtchefen.

Ved halvottetiden oplyste Vejdirektoratet, at der var op mod 1 time og 20 minutters forlænget rejsetid på strækningen.
Ved halvottetiden oplyste Vejdirektoratet, at der var op mod 1 time og 20 minutters forlænget rejsetid på strækningen.
Foto: Vejdirektoratet

Forlænget rejsetid på over en time

Uheldet har gjort, at der mandag morgen har været massiv kø på Fynske Motorvej i vestlig retning mellem Ålsbo Nord og Ejby. Køen har bredt sig over store dele af den vestlige del af Fynske Motorvej. 

Ved halvottetiden oplyste Vejdirektoratet, at der var op mod 1 time og 20 minutters forlænget rejsetid på strækningen.

Opdatering
Køen på Fynske Motorvej er afviklet, oplyser Vejdirektoratet ved nitiden.

Heldigvis er ingen personer kommet til skade som følge af uheldet.

- Der er sket ikke noget alvorligt. Alle kunne køre derfra selv, siger Sten Nyland.

Ifølge både Vejdirektoratet og Fyns Politi vil køen på motorvejen først være afviklet efter myldretiden. Politi og redningsmandskab er ikke længere til stede ved uheldsstedet.